tveskov

Helt uenig: Leth fylder for lidt! Sprang faktisk alle mails fra Morten over. Han er træls og ikke tiden værd. Mødte jeg de to herrer til samme selskab ved jeg godt hvem jeg helst ville høre på og tale med.

Til forhandling: Bøtters bog tager sin egen medicin skriver du. Jeg har valgt at kalde det hund som ejer. Hans bog er lige så sprudlende men også glat, som manden selv kan være. Allerede fra forordet begyndet det at pible frem med eksempler på brugen af sociale medier, og det fortsætter bogen igennem. Ja, faktisk er bogen ikke meget andet end eksempler. Store, små, gode, ligegyldige, danske, internationale, nye som velkendte. Uprioriterede perler på en snor i forsøget på at ”favne bredt og ikke indskrænke bogens anvendelighed til en specifik branche, arbejdsfunktion eller afdeling”. Det gælder om at plante lyst, inspiration og begejstring i bredden. Men hvad med den vertikale bevægelse?

Som webmenneske er jeg stærk tilhænger af, at udlevelse er eneste vej, hvis man vil omfavne de sociale medier. Og det er Jacobs eksempler gode til at kickstarte. Men skal berigelsen stikke dybere end berigelsen af den enkelte medarbejder, kræver det en større organisatorisk forankring (og forandring). Det perspektiv savner jeg i Bøtters bog. Jeg ved, at hans formål er at inspirere folk til at komme hurtigt i gang, at han ikke ønsker at filosofere om åbenhed og ser en dyd i at skrive en bog hurtigere, end den kan læses.... Men det reducerer hurtigt de forskellige projekter til små sjove gimmicks, som ledelsen let tilskriver en "frisk form for teambuilding" i mediekulturens tegn.

Når bogen ikke er ligegyldig, er det fordi de små konsulent-kanapeer faktisk skærper appetitten og minder én om, at der skal mere på tallerkenen, når vi bevæger os ind på elefantgangen. Og det er jo også en begyndelse.