Min historie
Her er Lydia. Hun er det jeg vil betegne som min nica-bedstemor.
I barrioen Tipitapa naer Managua boede jeg med hende og og resten af familien. Det var Lydia som lavede mad til hele familien og vaskede toej. Hun havde altid et smil paa laeben og jeg tror at hun syntes at det var lidt underligt naar jeg efter hvert maaltid sagde "Muchas gracias por la comida. ¡Era muy rica!" ("Mange tak for mad, det smagte rigtig godt). Det er vist ikke normalt at sige tak for mad paa den maade - men det skulle da ikke holde mig fra at goere det! Familien inviterede mig ud og danse, og Lydia kunne om nogen svinge sin krop. Hun har laert mig en saerlig ryste-roev-dans. Sej kvinde. :) 
I en af weekenderne med familien inviterede de mig til stranden.
Der byggede vi et lille skygge sted af oinde og et lagen. Her sidder jeg med Karla, min nica-mor, i godt humoer. Jeg er meget beaeret over at de har inviteret mig med til saa meget =) 
Tredje og sidste kvinde i familien, min lillesoester Mercedes. Hun er 9 aar og rigtig soed og aaben. Foerste gang jeg moedte hende, gav hun mig et knus og tog mig i haanden. Herlig toes. Vi er stadig paa stranden til smuk, smuk solnedgang...
Og det var fortaellingen om Lines smaa eventyr sammen med sin familie i Tipitapa, Nicaragua i den maaned hun boede og levede med dem...
|
