LaosSaa er det blevet tid til en lille update. Ankom til graensen ved Nong Khai, fik mit visa i loebet af en times tid, hvilket jo er hurtigt i disse lande, kom derefter til Vientiane, Capital de Lao... og det er nok verdens mest sloeve hovedstad, der bor ca 300.000 mennesker, med der sker intet.... INTET Byen er som en lille version af Hilleroed, ca 2-3 etager i centrum, og saa bare smaahuse rundt omkring, men det er nok mentaliteten der goer det stoeste indtryk, det er saamom at uanset hvad der sker saa skal vi da ikke foele de mindste stress, og det lever de efter i bedste velgaaende... Den er gal naar en TUKTUK chaufoer ikke engang gider at spoerger om du vil et sted hen, eller ha stoffer.... Men ellers er det jo ogsaa Lao lov at alt skal vaere lukket mellem 23.30 og 06.00 saa naar klokken slaar 24 er alt morkt og stille, enkelte byer har dog et par barer der bestikker politiet til at vaere aabne til 1-2 stykker. Jeg var i Vientiane i 5 dages tid, stoedte ind i et par tyskere, som jeg spiste lidt sammen med, samt en svensk pige jeg fulgtes med 3-4 dage, vi fik traenet lidt i det lokale GYM, og fik min kroppen lidt igang. 
Saa gik turen til Vang Vieng, 4.5 timer i bus mod nord, 151km, ja vejene er ikke saa godt vedligeholdt, dette er den stoerste vej i landet og stadig daarligere end de danske grusveje. Vang Vieng er lige i starten af de nordlige bjerge i Lao, det er smukke kalkstensklipper i der flotteste smaa toppede formationer, alt er frodigt og groent, og de har masser af grotter floder og hikingmuligheder... meeeen det er ikke derfor at der kommer masser af unge til byen... det er jo TUBING der kalder og den manglende opholdelse af loven om erofuriserende stoffer.
Hvis vi tager stofferne foerst, du kan paa samtlioge resturanter bede om "Special Menu" og saa kommer de med en flot lamineret side, hvor Happy Shakes kan faaes med hvad du oensker f.eks Cannabis, svampe eller opium. og selvfoelgelig et stort udvalg af andre retter med Happy Effekt. Det var nu heller ikke derfor jeg var i byen, men igen TUBING er jo den store begivenhed her... Kort fortalt du faar en Slange fra et lastbilhjul bliver koert 3 km op ad floden, du laegger dig i din store badering og TUBER ned til byen. Dertil skal det siges at der er mindst 10 barer med hoej musik, masser af alkohol og cannabis, samt vandnittige svaevebaner og trapetz'er til at springe i vendet fra, denne kombi af lidt action, alkohold og manglende sikkerhed er perfekt for skader, braekkede foeder, fingre og store flaenger alle steder er hverdagsting, og naar Lonely Planet skriver" I you get seriusly ill in Lao, considder going to Thailand" og det skal da siges at flere aldrig er kommet hjem fra Vang Vieng. Jeg overlevede, med kun en lille skramme paa knaeet, der skete i en god gang Beach Volley (ved en bar) som selvfoelgelig blev inficeret af flodvandet, men er fint igen efter 6 dage 
Saa gik turen til Luang Prabang, denne by er bestyttet af UNESCO, og der maa ikke komme lastbiler og busser i centrum, en dejlig lille by oppe i bjergene, ligger op ad 2 floder Mekong og en lille biflod... der er bare saa smukt... men alt lukker som saedvanlig klokken 23.30.
Det skal dog siges at maden er helt i top naar man foerst finder de rigtige steder, for morgenmad er JoMa der bedste bageri i byen, du faar laekker kaffe og super gode sandwich, morgenmad bedre end den bedste cafe i kbh ca 40.000 kip eller ca. 30dkk Alt den mad... jeg var ude og loebe igaar med Andreas, ja en Dansker jeg moedte som er vokset op i USA, det var nu lidt haardt. 
Saa ankom jeg til Pakse, ja denne by er nok den mest kedelige og grimme jeg laenge har set, tror nu ogsaa at manglen paa god mad forstaerker det negative indtryk, har vaeret lige ved at tage direkte hjem til Bangkok.
Moedte en Aussie Kaynan og vi besluttede at tage paa en lille tur ud paa Ubon Platau, den sydoestlige del af Lao. Vi lejede et par scooterer i fin stand og tog tidligt afsted, dette skulle vise sig at vaere det helt rigtige at goere, vi kom vaek fra den grimme kedelige by og ud i den flotte natur. Kom forbi et par vandfald, valgte at besoege 3 i omraadet, Kom igennem flere smaa landsbyer hvor alle boern var virkelig uvandt til hvide, de loeb ud og vinkede, og ville se de hvide mennesker.... Faràng som de kalder os. 
Ja, bare et lille fald...
Og herfra gik turen mog Bangkok igen....
|
