Thomas Madsen-Mygdal Team 23

"Naturmærker?...naturmærker?" - som han plejer at sige....

Tilbage i tråddet
Jyllands-Posten 26 januar 2006, 4 . sektion side 2 Af Rune Skyum Nielsen
Da jeg og gutterne stadig drog på Roskilde Festival for at tylle forbipasserendes donerede papvin gennem vores hungrige øl-bong, gik den overskydende tid med at crowdsurfe på folkets udstrakte arme foran Orange Scene.
Det var gyldne tider, thi dengang opererede vi publikummer med et princip, som ret så banalt handlede om at beskytte de svageste. Hvis en 13-årig svækling ville headbange til Manowar fra række tre, så var det hans ret. Princippet udmøntede sig i en beskyttertrang, og de større koncertgængere slog pr. automatik ring om knejten for at afskærme ham fra de usoignerede, svenske satanister, der med garanti torpederede gennem masserne et sted i nærheden.
Rygterne siger, at beskyttertrangen ikke længere præger båsene foran Orange Scene. Siden katastrofen i begyndelsen af årtusindet hytter folk deres eget, tatoverede skind.
Samme følelse vrikker jeg rundt med i storbyens trafik. Vi, der valgte cykelstien, passer ikke lige så godt på hinanden, som vi har gjort. Forleden så jeg eksempelvis to pedalister, der nægtede at give sig på vej ned ad Vesterbrogade. Begge endte storsvovlende i asfalten. Dagen forinden fik cykelstiernes vagabond - naturmærkemanden, der hver aften turnerer mellem cafeerne for at sælge frimærkeark - både en kropsnær og en verbal overhaling af en køn kvinde, som syntes, den aldrende herre kørte for langsomt på sin trehjulstrækker.
Jeg siger: »Genfind solidariteten og genvind førligheden, I storbyens cyklister!«
Og til vor fælles fjende, de benzinfræsende bilister:
Drop for en enkelt dag brokkeriet over cykelanarkiet og brug spildtiden på at bestille et håndfri sæt til jeres mobil. Så skal jeg nok sende lidt ekstra kærlighed den anden vej.
rune.skyum@jp.dk